Jeps – så lakker det for alvor mod enden for min pilottest af LG G2!

I morgen er sidste dag i testen, men

da jeg ikke har mulighed for at skrive indlæg i morgen, må det jo så blive i dag.

Som lovet kommer her en

“lille” opsamling på alle mine indtryk i de knap tre uger som testpilot. Opsamlingen er grupperet efter de tre

temaer, der blev udstukket fra LG Nordic:

– Uge 1: Ydeevne og batteri
– Uge 2: Skærm


og kamera
– Uge 3: Anvendelighed (senere omdøbt til “brugervenlighed”)

Ydeevne og


batteri
Først lidt om ydeevnen:

Der er ingen tvivl om, at G2 er den hurtigste Android-mobil,

jeg nogensinde har haft.

Men når det er sagt, må jeg desværre sige, at illusionen om at G2 med sin quadcore

2,26 GHz Snapdragon 800 bliver mobilen, der eliminerer alt hakken (“lag”) på Android, desværre indtil videre

fortsætter med at være…en illusion… smiley

Her godt 2½ uge efter jeg fik G2, oplever jeg oftere og oftere at “frameraten falder” (= hakken)

ved skift mellem startsider.

Jeg oplever også, at startsiderne skal indlæse påny, hvis jeg har været “inde

i” en app et stykke tid. Det tyder altså på, at G2 ikke holder startsiderne (launcheren) i hukommelsen hele tiden

(på trods af 2 GB ram), men cachelagrer den, så (gen)indlæsningen bliver for langsom.

Det er ikke fordi, det

nødvendigvis ødelægger brugeroplevelsen så meget – det er bare ikke helt det, der loves i markedsføringen!

Jeg er dog stadig meget tilfreds med G2’s hastighed. Fx scroller den helt flydende igennem et billedgalleri

med 250 billeder. Det har jeg ikke set så flydende før.

G2 kan til tider give nogle mærkelige meddelelser om lav hukommelse, selvom der er rigeligt hukommelse til rådighed.

Ydeevne får karakteren 5 ud af 6

mulige.

Og så lidt om batteriet:

Batteritiden på G2 har cyklet en smule op og ned i

testperioden.

Den har aldrig været dårlig, men har til tider ikke været decideret imponerende. Jeg tænker,

at jeg i de perioder måske har haft gang i nogle apps, som har holdt mobilen i live lidt for meget.

Men det

meste af tiden har batteriforbruget på G2 været meget imponerende. G2 bruger med mit “almindelige” brug af

telefonen lige så meget batteri, som min HTC One X gjorde, hvis den fik lov at ligge helt urørt.

Omregnet i

procentpoint bruger G2 i bedste fald ca. 2 (to) procentpoint ved “almindeligt brug”.

Almindeligt brug er for

mig, at der sendes/modtages nogle få SMS’er, en sjælden gang ringes, mailsynkronisering kører en gang i timen.

Desuden bruges mobilen ret flittigt til at søge på nettet, læse blog-indlæg og (her i testperioden) tjekke

Twitter.

De fleste dage har jeg haft skærmen tændt i mindst 2-2½ timer pr. døgn.

Med det brug er

jeg meget imponeret over batteritiden!!!

For at sætte lidt tal på, har jeg lavet denne opsamling over mine

opladninger i testperioden:

– 02/10: I brug 15 timer – skærm 2:45 – 29% tilbage (GPS 1:15) = 4,7

%point/time
– 03/10: I brug 16 timer – skærm 2:30 – 35% tilbage = 4,1 %point/time
– 05/10: I brug 32

timer – skærm 3:34 – 12% tilbage = 2,8 %point/time
– 06/10: I brug 30 timer – skærm 3:43 – 26% tilbage =

2,5 %point/time
– 07/10: I brug 17 timer – skærm 2:14 – 43% tilbage (GPS 2:31) = 3,4

%point/time
– 08/10: I brug 18 timer – skærm 2:36 – 47% tilbage (GPS 1:28) = 2,9 %point/time
– 09/10:

I brug 17 timer – skærm 2:36 – 64% tilbage = 2,1 %point/time
– 10/10: I brug 18 timer – skærm 2:41 – 41%

tilbage = 3,3 %point/time
– 11/10: I brug 18 timer – skærm 2:13 – 47% tilbage = 2,9

%point/time
– 12/10: I brug 16 timer – skærm 4:23 – 22% tilbage = 4,9 %point/time
– 13/10: I brug 15

timer – skærm 1:42 – 46% tilbage (tale 1:03) = 3,6 %point/time
– 14/10: I brug 17 timer – skærm 1:41 –

43% tilbage (GPS 1:27) = 3,4 %point/time
– 16/10: I brug 43 timer – skærm 3:47 – 17% tilbage = 1,9

%point/time
– 18/10: I brug 40 timer – skærm 3:31 – 16% tilbage = 2,1 %point/time

Specielt de

sidste par dage er min G2 blevet “kørt ind”. Så hvis det er mit forventede batteriforbrug fra nu af, er jeg mere

end tilfreds – jeg vil næsten gå så langt som til at sige ekstatisk! smiley

Batteri får karakteren 6 ud af 6 mulige.

Skærm og


kamera
Før lidt om skærmen:

I mit indlæg om “skærmopløsning og PPI” ses det tydeligt, hvordan

en fuld HD-
skærm på en mobiltelefon giver en fuldstændigt vanvittig opløsning og detaljegrad.

Så ja – en

PPI på 424 er vildt, men fantastisk dejligt!

G2 har desuden en utroligt lysstærk skærm, som kan ses tydeligt

i direkte sollys selv ved 60% lysstyrke (og automatisk tilpasning). Farver og kontrast virker autentiske og er ikke

overdrevne som på nogle andre mobil-skærme.

Styringen af lysstyrken på G2 er intet mindre end sublim. Jeg

har på intet tidspunkt i de 2½ uger har behov for eller lyst til at styre lysstyrken manuelt.

Skærmen på G2

reagerer desuden altid på tryk.

Knock on-funktionen på G2 er rigtigt godt tænkt, men er desværre lidt for

ustabil for mine fingre (og til at skærmen scorer topkarakter). Knock off (som jeg kalder det) virker til gengæld

upåklageligt.

Skærm får karakteren 5 ud af 6 mulige.

Og så lidt om

kameraet:

Kameraet på G2 har en rigtigt fin HDR-funktion, som gør det muligt at hente flere detaljer

i både de lyseste og mørkeste områder af et motiv.

Skarpheden og detaljeringsgraden i billederne fra G2 er

rigtigt gode. Der er desuden kun en smule støj ved lave ISO-indstillinger. Når ISO-værdien bliver pumpet op (i

mørkere omgivelser), kommer støjen dog (som forventet) tilbage med renters rente.

Kameraet kan tage to typer

panorama-billeder, der begge giver nogle interessante, kreative muligheder. I begge tilfælde klarer kameraet det

fint uden at lave alt for mange og graverende fejl i sammensætningen af billederne.

Min vurdering er, at

kameraet på G2 for mange menneskers vedkommende helt kan erstatte et kompaktkamera – så godt er det!

Kamera

får karakteren 5 ud af 6 mulige.

Anvendelighed
I denne kategori starter jeg med at

kommentere G2’s design:

Det første jeg skrev om vedrørende designet, var byggekvaliteten. Her er jeg

faktisk generelt rigtigt godt tilfreds.

Ja – G2 er lavet af plastik, men det har faktisk sine fordele. Én af

dem er dog ikke “plok-lyden”, når der tappes på bagsiden med en negl… smiley

Den gode byggekvalitet er også fulgt med

over til det QuickWindow (cover), som LG Nordic venligst har sendt til mig i 11. time af

pilottesten.

Designet på G2 er efter min mening rigtigt fint – enkelt og stilfuldt.

Telefonen ligger

godt i hånden og placeringen af knapperne på bagsiden falder helt naturligt. Jeg har dog ikke helt vænnet mig til

placeringen og fornemmelsen af dem endnu.

Men G2 er stor – og du skal have en meget stor hånd for at kunne

nå hele skærmen uden at tage nummer to i brug.

Design får karakteren 5 ud af 6 mulige.

I denne

kategori har jeg også skrevet om G2 til musikafspilning:

G2 som musikafspiller er en kombination af

både telefonens indbyggede højttaler og de medleverede høretelefoner.

Musik på den indbyggede højttaler er (som på de fleste andre

telefoner) en katastrofe – hold dig fra det!

I de medleverede høretelefoner er lyden til gengæld rigtigt

fin, men bliver desværre ødelagt af irriterende følgelyde, når du bevæger dig eller ledningen berøres. Det gør i

praksis høretelefonerne uanvendelige.

Med et par andre høretelefoner er G2 til gengæld rigtigt fin som

musikafspiller. Men den indbyggede højttaler og de medleverede hovedtelefoner trækker karakteren

ned.

Musikafspilning får karakteren 3 ud af 6 mulige.

Og så lidt mere om

generel anvendelighed:

G2 går egne veje i brugen af Androids status- og notifikationsområde.

Nogle af idéerne er gode nok, men der fyldes desværre så meget på, så det bliver helt uoverskueligt.

Hvis LG

gør det muligt at fjerne flere af elementerne i notifikationsområdet, vil jeg blive rigtigt glad!

De to apps

til SMS og email på G2 er jeg blevet rigtigt glad for. Begge dele fungerer upåklageligt og hurtigt. Jeg har derfor

(endnu) ikke haft behov for eller lyst til at benytte tredjepartsprogrammer.

Dog kunne det være rart, hvis

teksten i SMS-app’en kunne blive endnu mindre – og hvis der var mulighed for at mails som udgangspunkt bliver vist

med fuldt skærmbillede (i stedet for at være zoomet ind fra starten).

Vi skal til det… Hvordan LG kan levere G2 med en dansk brugergrænseflade, hvor mange ord og vendinger er oversat med Google Translate, er mig en gåde. Der skal strammes op, LG!

LG leverer med G2 app’en Life Square, hvor du kan samle oplysninger om en række interaktioner på din telefon. Det er rigtigt godt tænkt, men der mangler en mulighed for at tage backup til skyen, så data kan gemmes eller flyttes til en ny enhed.

QSlide-funktionaliteten er slået stort op på G2. Den gør det muligt at have flydende vinduer ovenpå andre apps. Implementeringen er så god, at jeg ville ønske, det var en integreret del af Android. Det betyder også, at det kun er et begrænset antal apps, der understøtter QSlide.

Generel anvendelighed får karakteren 4 ud af 6 mulige.

Konklusion
Som det forhåbentlig fremgår af dette efterhånden lange indlæg, er jeg blevet rigtigt glad for min G2.

Det har været en fornøjelse at være med i klubben af testpiloter for LG Nordic.

Det er jo altid dejligt med en gratis telefon (ikke at jeg har prøvet det før), men når det er sagt, har LG G2 været (og er stadig) et godt bekendtskab.

G2 ender i mine hænder på karakteren 5 ud af 6 mulige.

Det videre forløb
Nu hvor pilottesten er slut venter vi testpiloter med spænding på LG Nordics afgørelse.

Der er nemlig tre af os 30 testpiloter i Danmark, der bliver udnævnt til LG ambassadører.

En LG ambassadør får desværre ikke fri bolig og BMW på blå plader, men til gengæld får han/hun mulighed for at teste LG’s kommende topmobiler før alle andre.

Og det ville da være svært fornøjeligt!!! smiley

Jeg takker af for denne gang – men jeg skal nok skrive et kort indlæg, når LG Nordic har truffet deres beslutning. Jeg håber, det bliver et positivt indlæg!