Blog Image

LG G2 Pilottest/Testpilot

Om bloggen

Denne blog indeholder mine tanker om og oplevelser med topmobilen LG G2, som jeg er blevet udvalgt til at pilotteste for LG Nordic.

LG G2’s byggekvalitet

G2 generelt Posted on 10 Oct, 2013 22:58:31

I dette indlæg kan du læse om mine tanker om G2’s byggekvalitet.

Byggekvaliteten af LG G2 er efter min mening på et ganske højt niveau, men der er bestemt også punkter, hvor jeg ikke er helt tilfreds.

Plastik – really?
Ja – G2 er lavet af plastik. Og det er der absolut ikke noget problem med efter min mening…og smag.

Som du måske har læst, har jeg tidligere haft en HTC Desire HD, som overvejende var udført i aluminium. Men helt ærligt: Den var både for tung og for glat at holde ved. Og aluminium der kommer i kontakt med en gang asfalt er ikke noget kønt syn!

Så til HD’en købte jeg et cover i TPU (en slags plastik)…og det var gennemsigtigt og grønt… smiley

Til gengæld har jeg hverken haft lyst til at smide et cover på min HTC Hero eller min HTC One X. Begge lavet af (hvidt) plastik.

Knirke knage?
Et af problemerne med plastik kan være knirke- og knagelyde, når telefonen håndteres. Og ja – hvis du prøver at flexe lidt med LG G2, kan der høres lidt knirkelyde. Men det er ikke generende i daglig brug.

Min Desire HD havde – på trods af aluminium-konstruktionen – ofte knirkelyde under almindelig håndtering. Dette skyldtes samlingerne mellem alu og plastik.

Plok!
En ting jeg aldrig har været så glad for ved “plastik-mobiler”, er plok-lyden når der tappes på bagpladen med en negl. Det lyder simpelthen for billigt.

Og her er LG G2 ingen undtagelse. Den er faktisk én af de værste, jeg har prøvet. Secielt lige på midten under knapperne, er det rigtigt slemt. Her lyder det som om plastikken er papirtynd og med et ordentligt hul bagved (hey – mere plads til batteri!).

Det tænker jeg, LG kunne have gjort bedre, når der er tale om en telefon uden aftageligt bagcover. En klat lim eller noget isolering måske?

Knapperne
De tre knapper på bagsiden af telefonen, føles også en smule billige. Funktionsmæssigt er de helt ok, men jeg har en fornemmelse af, at de inden længe kommer til at sidde lidt for løst og begynder at rasle.

Jeg håber, jeg tager fejl!

Samlinger
Umiddelbart er vi her ude i en topkarakter.

Rundt langs kanten af skærmen, bagpå rundt om knapperne og langs sølvkanten rundt om telefonen, sidder alle dele knivskarpt mod hinanden.

Eneste anke jeg har på dette område er, at sim-skuffen stikker en tiendedel millimeter ud fra kanten. Det er absolut i småtingsafdelingen…men det tager alligevel lidt brodden af “ingen-knapper-på-siderne-markedsføringen”, fordi det føles som en knap.

Omkring samlinger vil jeg også drage en parallel til HTC One. Jeg var overbevist om, at jeg skulle have en “One”, indtil jeg fik den i hånden i en telebutik. Ifølge HTC en telefon i “et stykke aluminium”. HTC’s udgave af det er så, at front-alupladerne er kastet på, så de ikke sidder helt skarpt og kan trykkes længere ind med fingrene. Det er sgu for ringe, HTC!

Konklusion
Som jeg startede med at skrive, er byggekvaliteten på LG G2 meget høj. Der er et par ting, der kunne forbedres, men det er absolut i småtingsafdelingen.



Pinefuld unboxing

G2 generelt Posted on 01 Oct, 2013 20:43:02

Så blev det endelig tid til at pakke LG G2 ud.

Og hvorfor få det overstået i en fart, når det kan trækkes ud i noget nær det uendelige… smiley

Jeg besluttede mig for at lave en lidt alternativ unboxing – lettere inspireret af Googles “Ninja-unboxing” af Nexus One for nogle år siden. Men nok ikke helt så professionelt udført, hvis ret skal være ret… Hvis du ikke har set den, kan du se den her: Ninja’s unboxing

Og til orientering tager en stop-motion-film ret så lang tid at lave. Så det var rart, da jeg endelig kunne lægge mine klamme hænder på G2’eren!

Her er min unboxing af LG G2 – den kan ses i op til HD-opløsning (1280×720):

http://youtu.be/YV3ulUguQBU

Og så skal der leges med LG G2 big time!!!



Pakke ankommet

G2 generelt Posted on 01 Oct, 2013 18:05:03

Så blev det “juleaften”…

Let the games begin!